Sådan hér så der ud under min næse igår, klokken 20.50 på Frederiks Have.
Min smukke faster er vendt tilbage til Danmark på besøg i en uges tid, og inviterede os ud at spise. Frederiks Have er virkeligt et skønt sted.
Mit første besøg derude var sidste år, hvor min faster fejrede sin fødselsdag med et stort selskab, og vi fyldte hele den nedre del af restauranten op. Jeg sad mellem en af hendes veninder og en af de norske fætre, overfor mere familie som jeg alt for sjældent ser, og et par nye bekendtskaber, så jeg sludrede meget og var konstant bagud på min tallerken. Men jeg husker stadigt hvor frisk og godt og reelt det var, og ærgelsen over ikke at nå til ende med hovedretten som var noget dejligt lam anrettet på forskellige måder. Ikke den trætte new zealandske slags, men dejligt dansk - tror jeg - ikke for magert lam.
Jeg fik revanche igår!
Først fik vi et perlende, frisk glas Crémant de Bourgogne med en dråbe Grand Marnier (tror jeg det var) i, og en amuse bouche af stenbidderrogn med ristede løg og ærteskud, og en lille, kold sauce.
Der kom brød til i en kurv, to-tre forskellige slags.
Så en fin, akkurat tilberedt filet af skærising med hjertemuslinger, og noget bladselleri og agurk skåret meget kunstfærdigt ud, og en smuk, klar, grøn agurkesauce.
Så kom lammet i tre skikkelser; som pølse, som culotte og som en rillette-lignende ting, meget saftig, meget smagfuld. På billedet ligger den halvvejs begravet under grønne herligheder, ramsløg, spidskål og dampede, grønne asparges. Med en krammer fra en intens, reduceret sauce. Og små, faste kartofler. Vi fik en usædvaneligt skøn brunello til, som mindede mig om hvorfor jeg plejer at sige at netop brunello er min yndlingsvin.
Jeg har ikke undladt at slå den op på nettet idag, for vi skal helt sikkert ikke slutte bekendtskabet hér, jeg og Brunello di Montalcino "I Palazzi", Tenimenti Angelini 2005.
Til sidst fik vi rabarber tilberedt på forskellige måder; som en slags yoghurt - som måske lige var en tand syrlig til det ledsagende, søde glas (som ikke var sauterne, men mindede grangiveligt om det...) - som is, og med en skefuld krydret øllebrød og meget finreven, meget mørk chokolade til.
Jeg er fan!
