mandag den 30. juli 2007

Fattoush


Jeg synes det er hyggeligt at invitere på en bid mad inden koncerter (teater, ballet, opera, bif...). Så kan man snakke så meget man orker, lægge en rar bund i maven, blive mæt både fysisk og verbalt, inden musikken begynder ude i byen. Ved den slags lejligheder synes jeg det er bekvemt at servere mad som ikke tager lang tid at tilberede, noget som ikke trækker uventet ud (ovnstegning af større stykker og den slags), noget som ikke er besværligt at spise eller tynger gæsterne tilbage i sæderne. Det kan i forvejen være svært nok at løsrive sig fra middagsbordet, men man vil jo gerne afsted. Egentligt.

Jeg er en jazzlarve, og jeg forsømte ikke en aften under årets jazzfestival. De mange koncerter gav samtidigt anledning til at få prøvet et par libanesiske salatklassikere godt igennem, bl.a. fattoush. Fattoush er en vidunderligt fyldig salat, både smags- & mætningsmæssigt, ikke ulig den italienske panzanella.

Til 4 personer bruger man:

*1 salathoved (romaine, hjerte, krølsalat)
*6-8 cocktailtomater
*1 agurk
*1 løg
*1 pænt bundt bredbladet persille
*1 bundt mynte
*2 store arabiske fladbrød

+dressing:

*olivenolie
*hvidvinseddike
*salt & peber
*2 fed hvidløg

Salaten strimles nogenlunde fint. Tomaterne skæres i fine både (ottende dele). Agurken befries for kerner, og skæres i små tern ( lidt større end 1x1 cm.). Løget skæres i tynde - ! - ringe. Persillen pilles fri for stilke, og hakkes nogenlunde fint. Ligeså med mynten. Fladbrødene skæres i tern (ca. 2 x 2 cm.) og steges / ristes i olivenolie på panden. Læg de sprøde brødtern til side et øjeblik, så de kan køle af.

Hæld hele herligheden i en skål.

Dressingen består af en lille sjat olivenolie (der er jo også olivenolie i brødet efter ristningen) pisket med en lidt større sjat hvidvinseddike. Pisk med en gaffel eller ske, til dressingen er cremet. Tilsæt et godt tag salt, og et fornuftigt kværn peber. Pil de to fed hvidløg, og kvas dem godt i en morter, inden de tilsættes. Dressingen kan med fordel laves før salaten, så den kan stå og trække.

Hæld dressingen over salaten, og vend omhyggeligt.

Voilà - fattoush!

Server altid med sorte oliven til. På billedet er der desuden hommus, et oplagt tilbehør.

Andre gode ting at servere til fatoush, er et kogt kyllingebryst med tahinsauce ved siden af, eller mine rejer maroccaine - mere om dem en anden gang.

Jeg er vild med min nye gyldenbrune salatskål og den lille røde med håndtag, det er retro-guld fra en genbrugsbutik i nærheden af familiens sommerhus. Olivenskålen har min storesøster lavet. Jeg hørte "La Rosita" med Hugo Rasmussen Allstarz mens jeg anrettede.

fredag den 27. juli 2007

Pimperi ved skærebrættet


Det regnede. Og jeg var i et lidt mageligt humør. Efter en lang dag ved skrivebordet, efter en god spadseretur, eller i selskab med medhjælpende gæster, er det oplagt at pimpe i køkkenet. Når man laver sammenkogte retter, er det næsten en kaldelse.

Hér i køkkenet har det sidste halve år især budt på tøsede drikke som Dubonnet med is, Kijaffa, evt. med mineralvand og ihvertfald med is, Søbogaard myntesaft med bacardi og et strint citronsaft, eller senest, Ørbæk hindbærbrus med bacardi. Iaften blev det Ørbæk ginger ale. Med en sjat bacardi på bunden.

onsdag den 25. juli 2007

ugen derpå

Den begrænsede studenterøkonomi levner ikke altid plads til de udskejelser, man kunne ønske sig. Jeg prioriterer gerne sådan, at jeg inviterer min gode ven til krebs i weekenden, og lever kreativt af køleskabsrester med beskedent supplement ugen efter.

Igår kunne jeg bikse en salat sammen af:

*bulgur
*fint strimlet frillice salat (romaine ville have været bedre)
*lidt fintskåret løg
*agurk befriet for kerner, skåret i små tern
*et lille bundt grofthakket, bredbladet persille

Jeg kan godt lide at vende bulguren over grøntsagerne mens den er lun, det tilbereder dem en smule, så salaten bliver tættere. Jeg vendte hele salaten med en dressing af:

*en sjat olivenolie
*en sjat italiensk hvidvinseddike
*salt

Man kan (med en gaffel) piske den sammen til en næsten cremet konsistens.

Til supplement købte jeg to lammenyrer nede hos min slagter. Jeg begriber det ikke, men det er tilsyneladende mest mig, min familie og arabere der køber dem. De smager jo ellers fantastisk, de bliver dejligt møre i tilberedningen, de er sunde og billige. Jeg tilberedte dem på sauterepanden, fordi min ovn er i stykker i øjeblikket:

*2 lammenyrer
*en lille sjat olivenolie
*saften af en halv citron
*2-3 barneskeer sennep (grov sennep eller dijon)
*salt og peber

Lammenyrerne befries for hinder. Hvis der er fedt ved, gemmer man det til stegningen. Hæld en lille sjat olivenolie på sauterepanden/i stegegryden sammen med det eventuelle nyrefedt. Når det er nogenlunde varmt lægges nyrerne på, og steges til de er lukkede i overfladen. Drys med salt, skru ned, og lad dem stege videre. Når der er gået circa 10 minutter, presses saften af en halv citron ud på panden, man tilsætter 2-3 skefulde sennep og rigeligt med friskkværnet, sort peber. Bland ingredienserne godt sammen, og lad nyrerne simre videre i saucen ca. 10 minutter endnu. Prik i dem, for at se om der stadigt kommer blod ud. De kan tage lumsk lang tid, men husk, nyrer er næsten altid lidt røde inde ved stammen.

Jeg spiste en skive brød og nogle små, sorte oliven til.