Selvdisciplin

Selvdisciplin, det er når man køber denne hér kage nede i Dessertdragens Kageværksted om lørdagen, og stiller den til side til om søndagen.

Det er fastetid. Køkkenbordet og spisebordet har skiftet rytme, og jeg holder min søde tand i skak hele ugen, til om søndagen. Søndage er undtaget fra fasten. Vi katolikker er praktiske folk, ikke asketer.

Der er den uoverenstemmelse ved det, at Dessertdragen på sin side ikke har åbent om søndagen, mens jeg på min side føler at jeg må vælge mine kager med endnu større omhu end sædvaneligt, og derfor retter mine skridt så meget desto mere målrettet mod netop Dragen. Så der står jeg lørdag eftermiddag, og skal vælge mellem moussekager og cheesecake og franske vafler og tærter og hindbærsnitter og fragilité, alt er det bedste, og byder sig til på det smukkeste bag de rene, klare glasdiske. Jeg har et kærligt blik til de franske vafler som troner på deres eget fad, men forestiller mig at vaflerne bliver bløde af den friske, flødelige creme, hvis de skal vente på mig. Så det bliver denne hér muffin, af gulerodskage med stor krumme, god fugtighed og rigelige trevler, toppet til overdådighed med sød-syrlig, ostelig creme og orange spåner, der smager som hvid chokolade. Så højt at den forsigtigt må presses en smule ned med en paletkniv, så den passer i æsken.

Man kan lære meget i fastetiden. Prioritering, blandt andet, og at sortere i sin lyst. Og at gode ting er værd at vente på.

flæskeøre, øresvær, flæskesvær

Jeg var så heldig at få smagsprøver på en virkeligt skøn snack igår. Det var Cecilie som havde eksperimenteret i køkkenet, og generøst bød af sine sprødristede, poppede svineører.

Efter insisterende, omhyggelig rensning, hvor også de små, stride hår skrabes af - igen og igen - med en skarp kniv, er de skåret i ganske tynde skiver, og bagt i ovnen i 10 timer ved 60 grader. Bagefter er de poppet i vindruekerneolie et minut eller to.

De skal nydes med et godt drys salt, og smager som flæskesvær fra andre udskæringer. Men de er alligevel helt særlige, synes jeg. Det er respektfuldt at udnytte alt fra et dyr som har givet sit liv, og det er en tilfredsstillelse i sig selv. Man kan ligesom ære dyret ved at få det bedste ud af - eller frem i - alle dele af det, det er også godt for den gastronomiske fantasi. Og ørernes form og størrelse byder sig simpelthen naturligt til som en snack, de er så fine.