Der er sket en masse. Og selvfølgeligt er der blevet spist undervejs, men en del mere hastigt og lidt mere enkelt end sædvaneligt.
Jeg har nydt at Irma dette forår begyndte at sælge friske ramsløg, de var i ugevis til at få uden videre, og de blev spist i rigelighed. Det var noget med noget løg og radicchio og salvie og hvidvin og fløde. Over tagliolini.
Der er blevet spist snacks og prøvet kartoffelpizzaer.
Der er også blevet serveret en del kage.
Jeg er flyttet. Mit køkken er en del større, og der er meget bedre plads omkring middagsbordet. Min mor er ved at sy forhæng til køkkenbordet, min morfars gamle køkkenur er hos urmageren, og jeg skal vist lige i ikea efter en skuffesektion mere. Men kaffemaskinen er på plads, kogepladerne virker, og det samme gør min nye køkkenbelysning, et gammelt butiksskilt fra Le Mans, som min moster har foræret mig. Det er helt bestemt Københavns cooleste.
Det er begyndt at ligne hjemme. Og i lørdags var Daniel her så, og velsigne det. Det var et fint lille ritual med noget bibellæsning, nogle bønner, selve velsignelsen og bestænkelse med vievand. Bagefter fejrede vi den glædelige begivenhed med et glas Prosecco Colli Nobili og en bid mad.
Vi fik:
*fatoush
*brød
*små lammefrikadeller med soltørrede tomater, rosmarin, hvidløg og pinjekerner
*vagtelæg fyldt med et blend af egne æggeblommer, hvidvinsdrukne pinjekerner, koriander, honning, fiskesauce, hvidvinseddike etc.
*crostini med crème af varmrøget laks med kapers, dild og esdragon
*tern af mozzarella buffala rullet i finthakkede krydderurter med et stykke jambon cru omkring
*min mors klistret syrligt-søde appelsinkage
*min søsters frugttærte med nødde- & marengsbunde, jordbær og ananas
Jeg har lovet at lægge opskrifterne ud ved lejlighed. Jeg skal nok! Det bliver ligeså snart jeg har tid til at lave det igen, og måle efter.
Da de fleste gæster var gået, fandt vi en flaske rødvin, nogle oliven og en bid ost frem i køkkenet, og begav os ud mod søbredden på Christiania. Vi var absolut ikke sultne, det var bare hyggeligt at synke ned i den stille sommeraften. Der var musik på begge sider af bredden, fra kolonihaverne og fra gadesiden af Christiania, men det var umuligt at ærgre sig, det var skønt. Da vi gik hjem over Holmen stod månen perfekt gyldent over vandet, og brudevalsen spillede et eller andet sted fra. Og så begyndte fyrværkeriet at gnistre på himlen inde over byen. Det var næsten en kliché på en perfekt aften, efter en perfekt dag. Men det var umuligt ikke at hengive sig til dens charme.
