lige pludselig picnic med tomatsalat med sardiner, oliven & salvie

Vi har ventet på det i ugevis, og lige pludseligt kunne det lade sig gøre. At tage ud på voldene og lade sig synke ned i den milde, blide sommeraften, i det høje, saftige græs, under en himmel der aldrig bliver rigtigt mørk men kun tegner violette pasteller over den nedgående, flamingo farvede sol. Med en bid at spise, et glas vin at nippe til, og tid at sludre i.

Vi havde ting at gøre indtil lidt hen på aftenen, og da vi endeligt kunne slippe dem ville vi bare afsted, ud, nyde poesien og ikke dvæle over skærebrædt og komfur først. Sådan en aften kan en pizza være en strålende mulighed synes jeg. Især når den ikke står alene, men bliver suppleret af en lille salat af en art, og hvad man ellers har. Vi er især glade for kartoffelpizza, helst den som Spigad'oro i Kompagnistræde kalder pizza bianca, og som vi altid bestiller uden bacon. Den udmærker sig i forhold til byens andre kartoffelpizza'er ved at have forholdvist rigelige og tykke skiver kartoffel - og ost, men ingen olie. Det lader til at hvor de fleste pizzeria'er skærer kartoflerne meget tyndt ud for at mørne dem hurtigt i den hede ovn, så har Spigad'oro forkogt sine. Det er et hit. De smager bagt, og er bløde mod den sprøde bund.

Vi havde et stykke chevre du poitou med, et lille stykke fougeru, nogle italienske crackers og en flaske nero d'avola - og så denne hér hurtige og fyldige tomatsalat, som jeg smækkede sammen på ti-femten minutter.

Tomat salat:

*10-12 små blommetomater
*ca. 50 g. små brune oliven
*frisk salvie (4-5 store blade)
*en dåse sardiner (jeg brugte de saftige og milde Delicius i olivenolie, som kan fås i Supermarco)
*3 fed hvidløg
*balsamico
*olivenolie
*en anelse salt

Tomaterne skæres i kvarte. Sardinerne drænes for olie og hakkes groft. Hak salvien forholdsvist fint, og kvas hvidløgsfeddene omhyggeligt i en morter. Hæld det hele sammen i en skål, tilsæt oliven og dryp med god balsamico og olivenolie, og tilsæt evt. et lille ekstra nip salt.

Ude på Christiania var vores yndlingsbænk ikke alene fri, den havde også undergået en forvandling til kærlighedsbænk!

... med hjerter:

... og meninger:

.... og opfordringer:

I træet bag den sad en hemmelig makker og smilede til os.

Vi pakkede de medbragte sager ud, og sank ned i freden. Bænken føltes virkeligt meget dejlig.

Over søen skreg fuglene, men vi har luret dem & deres afføring - de kunne ikke nå os. Kun en enkelt myg insisterede. Vi skal vist lige et smut til Malmö at købe noget Djungelolja ved lejlighed.

Oh yeah!

Sådan hér ser min eftermiddag ud!

Det har været lidt meget, det hele. Så jeg besluttede allerede for længe siden at jeg vil holde fri denne weekend, og nyde Pinsen.

Jeg havde nogle aftaler i formiddags, men på vejen hjem tænkte jeg på friheden der ventede. Og måtte forbi Dessertdragens Kageværksted at manifestere friheden ved at købe en dejlig kage med. Jeg havde forestillet mig en gulerodsmuffin eller en moussekage, men det er bare fordi jeg har siddet for længe ved skrivebordet. Ude i virkeligheden er det blevet sommer, det er smukt og saftigt og frodigt, og der er bær.

Dessertdragen var gået grassat i jordbær. Danske jordbær, understregede hun. Så man kunne få klassiske jordbærkager med chokoladedækket mazarinbund, en slags fuglereder i lysende hvid marengs med chokolade og en flødeskumscreme der hyggede om bærrene i redernes bund, noget de kaldte jordbærbagateller som var en fast, svagt lysegul creme - sat med smør, som de udtrykte det - med jordbær og lidt kiwi i (tror jeg der var), med tynd, fnuglet bund omkring, skåret i nydelige firkanter, og en slags jordbær-med-fløde-kage, som lignede panna cotta toppet med jordbær. Og så denne hér. En cheesecake med jordbær. Den stod på sit eget fad og smilede til mig.

Der er ikke andet for end at kaste sig ud i herlighederne. Jeg begynder nu.

Jeg har ryddet skrivebordet, og fundet en stak tegneserier frem.

Jeg vil læne mig tilbage i dem og i jordbærrene. Smage og nyde og overhovedet ikke kigge på hvad klokken er.