Sandheden er, at de tekster man tilbringer mest tid sammen med, ikke er dem der ligger og byder sig til på skrivebordet, på natbordet, i reolerne, den slags tekster man går efter, den slags man bliver præsenteret for, den slags man mener noget om eller bliver forelsket i. De tekster man virkeligt får indprentet sig, er den slags småting som står at læse på emballager.
Man gør sig sjældent klart hvor tæt kendskab man har til dem, man slipper dem tilsyneladende sammen med håndens greb, når de rammer deres faste plads i køkkenet igen. Men de hænger ved. Så insisterende som den poesi man virkeligt holder af. Bare et par ord af teksten på risposens bagside, om økologiens og det indiske landbrugskooperativs herligheder, om skylning og kogetid og næringsindhold, vil begynde en næppe erkendt repetition, som kunne fortsætte med lukkede øjne.
Nu er der disse hér tekster at læse på den suverænt mest stylede müsli jeg nogensinde har haft stående, Skærtoft Mølles i fine paprør med retromønster. Jeg er ikke det store morgenmadsmenneske, men er blevet glad for den Gule Als, som man næsten kan spise alene for den æsthetiske fornøjelses skyld. Så smuk. Kornbleg med lange, lyse mandelsplitter, dyborange, bølgende gulerodsflager, og blå kornblomster som dufter.
Skærtoft Mølle vil gerne vide, om jeg er ok med dens navn.
Det er jeg.
Jeg begriber til gengæld ikke teksten på dens blå makker, Blå Als. Og den irriterer mig hver gang mine øjne falder på den.
Hvorfor vil de kalde den grøn als? Den er ikke det mindste grøn, jo. Den er kornbleg med mørkeblåsorte bær. Men alligevel - hvis de vil kalde den det, hvorfor må de så ikke for Martin?
Jeg er med på at de har noget farveleg kørende på hele deres morgenmadsserie, og jeg fornemmer at der kan være noget lokal humor indeover, som en københavner ikke forstår. Er grøn als en øl? Og er Martin bange for at vi bliver skuffede, når vi opdager at morgenmaden ikke er flydende? Eller er det noget i retning af dét som Mr. B tror, nemlig at dét med grøn er ment på økomåden, og så ikke alligevel, fordi Martin ikke ser det sådan?
