kvinder spiser

Sådan ser det ud når kvinder spiser. Lidt rodet. Men dejligt, synes jeg.

En veninde er vendt hjem til København efter adskillige års tysk eksil, og jeg havde lyst til at fejre det med en god middag. Lægge en hvid, nystrøget dug på bordet, pynte den med gyldne blade fra gården, folde servietterne, tænde lys, lade en aften drive afsted med snak og mad og drikke. Jeg har plejet min kvindelighed med nogle indkøb i denne måned, så studenterøkonomien strammede, midlerne var begrænsede. Heldigvis var der gode ting på lager. Og gode ting er i sæson. Uomgængeligt, syntes jeg, var noget vildsvin jeg købte for uger tilbage. Resten af menuen skulle bare matche. Den kom til at se sådan ud:

*antipasto:
Små stykker ristet brød med kyllingeleverpostej (kyllingelever, løg, hvidvin, bouillon, tomatpurée, kapers, salt & peber), drysset med friskreven parmesanost & kapers. Desuden små sorte oliven og et glas Frascati. Jeg ville have foretrukket Vernaccia.

*primo:
Risotto med safran, parmesanost, stegte kantareller, og et drys persille. Mere Frascati.

*secondo:
Cinghiale in agrodolce (vildsvin i sur-sødt). En italiensk klassiker, kraftig og vidunderlig. Man tager lidt bladselleri (både stilk og top), løg og gulerod, skærer det fint ud, og steger det i en en stor gryde sammen med strimlet prosciutto crudo. Når det har fået et par øjeblikke, tilsætter man vildsvinet. Det kød jeg havde, var tykke kotteletter. Jeg skar dem i halve, så de var lettere at håndtere, det passede også bedst til tilberedningen. Vildsvinet bruner, overhældes så med brandy, og flamberer. Når flammerne dør hen, tilsætter man bouillon. Jeg havde kun hønsebouillon af egen tilberedning, en svine- eller oksebouillon havde været bedre, men jeg er skeptisk overfor den slags, hvis jeg ikke selv har lavet det. Så simrer hele herligheden i to timer – sic! Kødet tages op, og saucen tilsættes lidt mørk chokolade (85 %), lidt honning og aceto balsamico, så blendes den. Kødet ryger i igen, sammen med noget meget fintskåret, kandiseret citronskal, koger igennem i et kvarter. Så er retten klar til at blive hældt i fad, og komme på bordet.
Jeg serverede den med portobellosvampe, skåret i tykke skiver og simret med olivenolie, fiskesauce (dét som de gamle romere kaldte garum, og thailænderne kalder nam pla), honning og frisk løvstikke. Ret antikt. Dertil brød og en Piemontevin, som jeg ikke husker navnet på. Kraftig.

*ost:
Ko- & gedemælksoste med friske pærer, oliven og dadler. Brød.

*dessert:
En gæst havde medbragt chokoladekage, og der opstod svære, løbende valg mellem espresso og mere vino.

Vi er kvinder med en sund appetit, men vi blev meget mætte.