yogurt al caffè

Sommerens yndlingssnack har været denne hér kaffeyoghurt fra Granarolo. Lige fra køleskabet er den sval, syrlig, let sød og har en rund smag af kaffe. Den er ikke fast som græsk yoghurt, men den er heller ikke tynd som de danske sager i kartoner. Perfekt på en lille sølvtheske, en eftermiddag, med en kop sort dynamit ved siden af.

Og stadigt skøn i september.

søndagsfrokost

Da jeg forleden var ude i Ello, faldt jeg over denne hér tube ansjos pasta (eller creme om man vil). Det lignede en dejlig opgradering af det til stadighed problematiske frokost måltid, til en rest stegte svampe fra aftenen før, til tomat, til æg. Eller som tuben selv foreslog det: ovenpå en rest pizza.

Idag prøvede vi det af, i skandinavisk stil med rugbrød, karse og smilende æg:

Enkelt og smukt.

En æggemad er altid en vinder, og ansjospastaen gav den et pikant twist med sin fyldige salthed.

Jeg tror den har etableret sig en fast plads i køleskabet.

kaffemoster

Ok, det er et uskarpt billede af en smuk lille pige, men jo ikke bare en hvilkensomhelst smuk lille pige. Det er min skønne niece. Og jeg er kaffemosteren.

Jeg har en Vibiemme domobar og de gode bønner fra Risteriet. Dahlia har kaffetørsten.

Hendes storebror er nysgerrig, mest overfor Vibiemme selv, han er en god co-barrista, men taber interessen når hanen lukkes og maskinen indstiller sin knurren, vender tilbage til sine stilfærdige suk, sin sporadiske klikken, og kaffen står hed og klar under sit cremede låg.

Det er til gengæld hér at Dahlias interesse bliver vakt.

Vi taler ikke om en almindelig, barnlig interesse for voksnes verden og nye dufte og konsistenser og fascination af små kopper. Denne hér pige er virkeligt glad for sin kaffe. Ved sommerhusets morgenborde har jeg set hende frustreret og ærgerlig overfor kaffekanden og de påholdende forældre, som forsøger at holde kaffetørsten hen. Ihvertfald forbi de 2 år. Men det nytter ikke. Hun må have sin kaffe, om så bare stærkt fortyndet i et glas mælk, hvis det virkeligt er det eneste de voksne vil gå med på.

Denne eftermiddag stod den franske mandarinsodavand i lyserødt prinsesseglas i ulige konkurrence, da kaffen kom på bordet mellem min søster og mig. Pludseligt sidder tøsen på skødet af kaffesøstrene og bunder, med kaffekoppen imellem begge hænder og hovedet lagt tilbage, for lige at få det hele med. Hun foretrækker den straight up.

Jeg ved godt at det slet ikke er fornuftigt og godt at drikke kaffe mens man stadigt går med ble. Men jeg synes altså at det er benhård kaffestil. Og fræsende baghjul til de voksne der ødelægger deres med sirupper og sukker og drukner den i mælk. Om 15 år vil Dahlia tilkaste dem hånlige blikke, mens hun bunder en dobbelt ristretto.

dolcissimo

Som barn syntes jeg at der var noget uhyggeligt ved begrebet "lørdagsslik". Vi fik det ikke selv, men man kunne høre om det eller opleve det i andre familier, hvor dette lørdagsslik f.eks. manifesterede sig i separate skåle - decideret - jeg husker konkret en families røde slikskåle, som hundeskåle, triste, asociale, det virkede så regelbundet, så programmæssigt, så lystløst.

Jeg tænker på det mens jeg indser, at der umærkeligt er gået rytme i mit eget forhold til kage. Jeg er ligeså lidt glad for regler nu som da jeg var barn, alligevel har kage etableret sig som en ret så rart tilbagevendende del af det bløde, venlige flow jeg bestræber mig på at min søndag har. Og det føles hverken regelbundet eller programmæssigt, det føles traditionsrigt og under alle omstændigheder lystfyldt. Søndag er så velegnet til kage, for jeg har tid til at nyde den. Det pokkers er at mit yndlingssted - Dessertdragens Kageværksted - er lukket om søndagen, men på vej tilbage fra Messe kommer jeg lige forbi både Emmery's og van Hauen, og kan gøre en ubesværet afstikker til Lagkagehuset, som jo snart findes allevegne.

Idag fik vi noget helt særligt: et udvalg af små italienske kager, som Julie havde medbragt fra den italienske bod på fødevaremarkedet, som i disse dage breder sig over Kongens Nytorv.

Efter Messe, efter lidt huslighed og en backflushing af køkkenets konge, Vibiemme, denne overdådighed:

En lidt sejg, millefeuille-lignende kage med citron creme.

En bådformet, småkagesprød og smørsukkersød ramme om en meget fast, meget sød creme med pinjekerner.

En lille massiv kugle af en slags grovmalet mandelmasse med et marmeladecentrum.

En mandelsag mere med en anden slags marmelade.

Jeg bryggede kaffe og serverede mandelmælk til. Det var altsammen skønt, det var også meget sødt, meget, meget sødt. Jeg ville ønske at der var mere af en araber eller syditaliener i mig, for jeg ville helst have spist og drukket mere af herlighederne end min naturlige grænse tillod mig. Jeg har sådan én. Den er irriterende. Til gengæld er der rester til imorgen.

picnic med pesto rosso

Jeg er glad for at tage pasta med i picnictasken. På det sidste har jeg især været glad for pasta vendt med pesto og noget sprødt grønt af en art. Den klassiske, grønne basilikum pesto er altid en vinder, men i de sidste uger har jeg shoppet forskellig fyldt pasta i Supermarco, hvilket kaldte på nye eksperimenter. Så igår fik vi raviolini med parmigiano og basilikum, som var vendt i pesto rosso - min version af tomatpesto - og rucola, mens de stadigt var dampende varme. Det tilbereder rucolaen en smule.

Pesto rosso:

*50 g. soltørrede tomater, udblødt i vand
*1/4 - 1/2 kop pinjekerner
*1 kop reven parmigiano reggiano
*4-5 spsk god olivenolie
*1 spsk aceto di pomodoro
*3 fed hvidløg
*en smule salt

Læg de soltørrede tomater i blød i koldt vand mindst fire timer i forvejen. Dæk skålen til.

Når tomaterne er bløde, hældes vandet fra. Skyl evt. en ekstra gang.

Riv omkring en kopfuld parmigiano.

Hæld alle ingredienser i blenderen, skær evt. de tre fed hvidløg i mindre stykker først. Blend til pestoen er ensartet. Smag til! Vær opmærksom på at tomaterne kan være lidt salte i sig selv, så det kan være klogt at begynde forsigtigt. Konsistensen kan reguleres med mere olivenolie.

Hvis pestoen skal bruges til pasta, kan man - ligesom med den grønne - med fordel regulere konsistensen med lidt af pastaens kogevand, synes jeg. Men den kan naturligvis også bruges på crostini som den er, som dressing og til meget andet.

Til picnic havde vi, udover raviolini'erne, medbragt nogle pinde-hapser af tallegio stukket på gedechorizo, et stegt kyllingebryst med dejligt, sprødt skind, tomatsalat, oliven og en perfekt moden chaumes. Og brød og vino, selvfølgeligt.

Åh sommeraften!

travlhed, flytning, houseblessing

Der er sket en masse. Og selvfølgeligt er der blevet spist undervejs, men en del mere hastigt og lidt mere enkelt end sædvaneligt.

Jeg har nydt at Irma dette forår begyndte at sælge friske ramsløg, de var i ugevis til at få uden videre, og de blev spist i rigelighed. Det var noget med noget løg og radicchio og salvie og hvidvin og fløde. Over tagliolini.

Der er blevet spist snacks og prøvet kartoffelpizzaer.

Der er også blevet serveret en del kage.

Jeg er flyttet. Mit køkken er en del større, og der er meget bedre plads omkring middagsbordet. Min mor er ved at sy forhæng til køkkenbordet, min morfars gamle køkkenur er hos urmageren, og jeg skal vist lige i ikea efter en skuffesektion mere. Men kaffemaskinen er på plads, kogepladerne virker, og det samme gør min nye køkkenbelysning, et gammelt butiksskilt fra Le Mans, som min moster har foræret mig. Det er helt bestemt Københavns cooleste.

Det er begyndt at ligne hjemme. Og i lørdags var Daniel her så, og velsigne det. Det var et fint lille ritual med noget bibellæsning, nogle bønner, selve velsignelsen og bestænkelse med vievand. Bagefter fejrede vi den glædelige begivenhed med et glas Prosecco Colli Nobili og en bid mad.

Vi fik:

*fatoush
*brød
*små lammefrikadeller med soltørrede tomater, rosmarin, hvidløg og pinjekerner
*vagtelæg fyldt med et blend af egne æggeblommer, hvidvinsdrukne pinjekerner, koriander, honning, fiskesauce, hvidvinseddike etc.
*crostini med crème af varmrøget laks med kapers, dild og esdragon
*tern af mozzarella buffala rullet i finthakkede krydderurter med et stykke jambon cru omkring
*min mors klistret syrligt-søde appelsinkage
*min søsters frugttærte med nødde- & marengsbunde, jordbær og ananas

Jeg har lovet at lægge opskrifterne ud ved lejlighed. Jeg skal nok! Det bliver ligeså snart jeg har tid til at lave det igen, og måle efter.

Da de fleste gæster var gået, fandt vi en flaske rødvin, nogle oliven og en bid ost frem i køkkenet, og begav os ud mod søbredden på Christiania. Vi var absolut ikke sultne, det var bare hyggeligt at synke ned i den stille sommeraften. Der var musik på begge sider af bredden, fra kolonihaverne og fra gadesiden af Christiania, men det var umuligt at ærgre sig, det var skønt. Da vi gik hjem over Holmen stod månen perfekt gyldent over vandet, og brudevalsen spillede et eller andet sted fra. Og så begyndte fyrværkeriet at gnistre på himlen inde over byen. Det var næsten en kliché på en perfekt aften, efter en perfekt dag. Men det var umuligt ikke at hengive sig til dens charme.

penne med auberginecreme, pølse & knas

Det er dejligt med store portioner i øjeblikket, af fyldige, krydrede, substantielle sager.

Jeg var meget begejstret for nogle rigatoni med aubergine creme, som min grandkusine og jeg fik nede på Tony's i efteråret. Så det var oplagt at improvisere over temaet, det er alligevel umuligt at holde varmen andre steder end i køkkenet i øjeblikket. I fuld aktivitet bag forklædet, med blussende ovn, over dampende pander og gryder.

Det var en rigtigt rar improvisation, lidt ligesom med Glenn Gould og Bach, men uden sammenligninger iøvrigt. Jeg tror man kan improvisere morsomt videre, med løg og andre urter i cremen f.eks., man kan lade være med at tilsætte fløde, man kan også erstatte auberginerne med zucchini. Et cetera.

Til 2-3 personer bruger man:

*2 auberginer
*2 fed hvidløg
*1/2 kvist rosmarin
*olivenolie
*et skvæt piskefløde
*salt & peber
*3 håndfulde spæde spinatblade
*1/4 – 1/2 kop hasselnødder
*2-4 skiver tørt brød skåret i små tern
*3 pølser (helst nogle små tykke svinepølser fra slagteren - ellers irmas grove øko wienerpølser)

+ penne, rigatoni eller anden kort pasta

Auberginerne flækkes på langs, og lægges med snitfladen nedad, i et fad (eller en lille bradepande) smurt med olivenolie.

Bages i ovnen i 25-35 minutter ved 200 grader – tag dem ud og prik i dem, de skal være bløde.

Imens gør man knaset klar. 2-4 skiver brød med fin krumme skæres ud i ganske små tern. I en pande eller en kasserolle varmes en pæn sjat olivenolie op til den er meget varm. Smid de små brødtern i, og vend dem konstant indtil de er sprøde, ca. 10-12 minutter. Lad dem evt. fedte lidt af på en tallerken dækket med køkkenrulle.

Hasselnødderne ristes i et fad i ovnen så snart auberginerne er ude, ca. 7-10 minutter ved 200 grader. Hold øje! Hasselnødder brænder pludseligt på til det uspiselige. Når de er kølet lidt af, kan man evt. nulre det brune lag af nødderne. Hak dem groft, og stil dem til side.

Skær hvidløgsfedene i små tern, og pil nålene af en halv kvist rosmarin. Varm en pande op med lidt olivenolie, og steg forsigtigt hvidløget i det – det må endeligt ikke branke.

Skrab kernerne ud af auberginerne med en lille ske, og kasser dem. Skrab så kødet ud af skindet med en større ske, og smid det ned på den varme pande sammen med rosmarinen. Tilsæt et godt drys salt og nogle – mange! - vrid af peberkværnen.

Varm det godt igennem, og tilsæt et skvæt fløde. Lad det hele varme godt igennem, og fløden komme i kog. Sluk for blusset og stil panden til side.

Pølserne skæres i skrå skiver, og steges i ovnen i et oliesmurt fad, eller på bagepapir. Giv dem circa 10-15 minutter ved 200 grader.

Fjern stilkene fra spinaten, skyl den og slyng den omhyggeligt. Skær den evt. i strimler hvis bladene er meget store.

Kog pastaen.

Når aubergineblandingen er kølet lidt af, hældes den i en blender. Blend til den er blevet til crème, det tager kun et øjeblik.

I en lun skål blandes cremen med pastaen og pølsestykkerne. Anret en god portion på tallerkenen, og drys med spinat, croutoner og hasselnødder.